Nogle foretrækker gode, gamle og velkendte mærker, der er kendt for god kvalitet og stor slidstyrke, mens andre forelsker sig i de nyere mærkers flotte farver og anderledes design. Ligegyldig hvad man er til, er en ting dog helt sikker – der er noget for enhver smag indenfor flyverdragter. Det, der ofte kan ende med at blive det afgørende for valget af flyverdragt, er prisen. Vi vil gerne købe det bedste til vores små guldklumper, prisen skal bare også helst passe til vores pengepung. Men er det nu altid sådan, at en høj pris også betyder høj kvalitet?
Bedst i test

Billede fra mikk-line.dk
Flyverdragten fra Mikk Line er stort set vandtæt og får kun små våde pletter efter flere timer på legepladsen, den er den letteste dragt med den bedste pasform og giver derved barnet den største bevægelsesfrihed og derudover er slidstyrken rigtig god. Prisen for en Mikk Line flyverdragt ligger typisk på 500-700 kr.
Samme kvalitet – billigere pris
Mikk Line producerer kun overtøj til børn og må derfor også forventes at have en vis ekspertise indenfor området, deres flyverdragter er også kåret som bedst i test i både Danmark og Sverige, og det er selvfølgelig noget, der bliver brugt som salgsargument. For prisen på ca. 500-700 kr., som ikke er dyrere end mange andre mærker, får du altså rigtig god kvalitet, men det er selvfølgelig også muligt at få det endnu billigere. Ofte kan du finde modeller fra sidste år både i butikkerne og på nettet, som er meget nedsat, da de har sidste års farve eller design. Kvaliteten er stadigvæk den samme, og derfor er det altså muligt at gøre et rigtig godt køb, hvis du er villig til at tænke på vinter og kulde, selvom fuglene pipper, og blomsterne er ved at springe ud.