Vinteren er her lige om lidt og dermed også et kæmpe udvalg af flyverdragter, der kan holde de små varme og tørre… men kan de nu også det? Vinteren kan ikke melde sin ankomst uden at forskellige blade og aviser tester årets udvalg af flyverdragter. Me Too er et af de mærker, der dukker op i de forskellige test, og som faktisk klarer sig ganske godt. Alligevel vil det selvfølgelig også altid være muligt at finde en blandt veninderne eller måske en mor på nettet, som ikke har været tilfreds, da det afgørende er, hvordan flyverdragten bruges og behandles. Derfor handler det rigtige valg af flyverdragt om, hvad dit og dit barns behov er.
Tøj fra Me Too

Billede fra metoo.dk
Køb med god samvittighed
Me Too er et af de danske firmaer, som udover kvalitetsprodukter også lægger stor vægt på social ansvarlighed. Det understreges også på deres hjemmeside www.metoo.dk, hvor man bl.a. kan læse, at de donerer penge til børn og børnehjem i Afrika, at de støtter kampen mod kræft, og at de donerer julegaver til flygtningebørn i Danmark. Når du lægger pengene på disken for en Me Too flyverdragt for at give dit barn noget godt, giver du altså samtidig også noget godt til mange andre børn i verden. Og det alt sammen til en pris, de fleste pengepunge nok kan klare.